TILBYG
Tilbygning i stil med den eksisterende bolig
I dette projekt er der tilføjet en tilbygning i forlængelse af og i stil med den eksisterende bolig. Tilbygningen byder på forældreafdeling, badeværelse, bryggers og fordelingsgang, samt ny og forbedret forbindelse til haven både fysisk og visuelt.
Lokation
Størrelse
Status
Kunde
Højbjerg
49 kvm
Udført
Privat
Tilbygning
Fra haven kan det være svært at se, at der er tale om en tilbygning. Den er nemlig lavet som en forlængelse af- og med samme udtryk som den eksisterende bolig.

Siddeniche
Vindueskarmen har fået en god bredde, som gør det muligt at benytte den som siddekrog. Dermed fungerer gangen nu både som opholds- og gennemgangsareal. Det store vindue giver mulighed for at kunne sidde uforstyrret og nyde kigget ud i haven.

Udgang til haven
Der er skabt udgang fra den nye fordelingsgang, der ligger i forlængelse af det eksisterende køkken. Udgangen fører ud til en lille, hyggelig træterrasse med tilhørende loungeområde. Terrassen løber langs tilbygningen, og bliver ligeledes også forbindende led mellem soveværelset og haven.


Forældreafdeling
I den sydligste ende af tilbygningen, er der etableret en forældreafdeling med egen adgang til badeværelset ved siden af. Et stort vindue kaster en masse natuligt lys ind i rummet, og skaber kig ud i haven.

Badeværelse med himmelkig
Ved siden af soveværelset er der etableret et badeværelse, som kan tilgås fra soveværelset, såvel som fra gangen. Store naturfliser, snedkereret inventar i eg og messingdetaljer er kendetegnet for materialevalget i dette rum.
I loftet er skaber et vindue kig til himlen, og lyser rummet op.
I loftet er skaber et vindue kig til himlen, og lyser rummet op.
Materialer
Den tilføjede tilbygning har samme udtryk som det eksisterende hus både i form og materialevalg. Murstenene til tilbygningen er valgt i en lidt lysere tone, hvilket gør det muligt at skelne det eksisterende og det tilføjede fra hinanden.
Ny belægning ved husets indgang skaber forbindelse mellem husets afdelinger og direkte adgang til tilbygningens bryggersområde.
Ny belægning ved husets indgang skaber forbindelse mellem husets afdelinger og direkte adgang til tilbygningens bryggersområde.

Bryggers
Husets nye bryggers er både praktisk, funktionelt og stilrent. Her er masser af plads til opbevaring, overtøj og beskidte sko. Fra bryggerset kan man via fordelingsgangen gå direkte ud i køkkenet med sine indkøbte varer.
