TILBYG
Tilbygning med mere plads til livet
Denne tilbygning er tegnet til en familie, der drømte om et stort, samlende køkkenalrum samt flere opholdsarealer udenfor.
Der er skabt en større forbindelse mellem ude og inde, så man nemt kan trække hyggelige stunder udenfor på træterrassen. En ny overdækket niche giver mulighed for udeophold på sene sommeraftner og er samtidig en perfekt skyggeplads, når solen står højt midt på dagen.
Lokation
Størrelse
Status
Kunde
Silkeborg
35 m2
Udført
Privat
UDERUM
Tilbygningens langside har fået indsat et langt vinduesparti med skydedøre, så der er mulighed for at trække liv og selskaber udenfor. Dermed aktiveres haven og de udendørs kvaliteter ved grunden.
KONTRAST
Bygherre drømte om et sort køkken, men ønskede ikke et mørkt rum. Derfor valgte vi at kombinere det mørke køkken med en lys køkkenø af egetræ, så rummet stadig er åbent, naturligt og lyst.
Plads til hele familien
Bygherre ønskede ét stort leverum, hvor der er plads til, at børnene kan lege i stuen, mens der bliver læst lektier ved spisebordet og lavet mad i køkkenet.
nicher
Tilbygningens tag er ført videre udover en lille niche, så der er plads til skygge om sommeren og læ for dug eller regn. Her kan man tilbringe mange lange aftner hele året.
Kontakt til naturen
Bygherre ønskede et naturligt og rolig udtryk i deres bolig. Derfor var det vigtigt, at det grønne blev lukket indenfor - og at lyset blev en aktiv del af hverdagen i deres nye leverum.