TILBYG
Til- og ombyg med nye funktioner
Efter en omfattende renovering af huset fra 1960'erne og ankomsten af et nyt familiemedlem er pladsen på 98 kvm blevet for trang for familien på fem.
Vi har derfor tegnet en ny tilbygning, der rummer soveværelse, stue, badeværelse, bryggers og en ny entré. Familien har dermed fået mere plads til hverdagen og de funktioner, de har manglet.
Lokation
Størrelse
Status
Kunde
Aarhus
70 m2
Afsluttet
Privat
typologi
Den eksisterende villa står som et klassisk eksempel på 60'ernes arkitektur med gule mursten, sorte vinduesbånd og sadeltag.
Den nye tilbygning er derfor designet som en forlængelse af husets oprindelige formsprog med samme tegl og taghældning, så den harmonerer med det eksisterende byggeri.
Den nye tilbygning er derfor designet som en forlængelse af husets oprindelige formsprog med samme tegl og taghældning, så den harmonerer med det eksisterende byggeri.
Privatliv og funktionalitet
I den nye planløsning har vi inddraget familiens tidligere stue og givet dem et ekstra børneværelse. Det betyder, at stuen nu findes i den nye tilbygning med niveauskift. Her sættes der en rumdeler ind i form af en bogreol, så familien både kan være sammen, men også alene.
Entré og bryggers
Parrets store drøm var at få et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter og masser af opbevaringsplads – et praktisk rum, der kunne lette hverdagens logistik. Derfor har vi skabt et bryggers, hvor der både er plads til opbevaring af sko, overtøj og vaskemaskine samt tørretumbler.
For at sikre, at rummet kan holdes ryddeligt og præsentabelt, har vi installeret en skydedør. Denne løsning gør det muligt at lukke af for både vaskemaskine og eventuelt beskidt overtøj, når der kommer gæster, så hjemmet altid fremstår indbydende og organiseret.

Eksteriør
Her ses det, hvordan tilbygningen falder helt naturligt ind i de eksisterende materialer og den eksisterende formgivning. Vi har valgt at bruge sortmalet træ på facaden i den østlige retning for at understrege ankomsten til villaen og sammenhængen med familiens skur.