OMBYG / TILBYG

Til- og ombygning af etplanshus

En gennemgribende ombygning samt en ny tilbygning, indeholdende soveværelse og stue, har skabt plads til familielivet i dette parcelhus fra 1967. 

 

 

Lokation
Størrelse
Status
Kunde
Aarhus
110 m2, Tilbyg 55 m2
Igangværende
Privat

Tilbygning

I forlængelse af det eksisterende hus, er der skabt en tilbygning indeholdende soveværelse og stue.

Store, nye dørpartier skaber en forbedret visuel og fysisk kontakt mellem køkkenalrum og terrasse, der, særligt i sommermånederne, fremstår som en udendørs forlængelse af boligen.
Image

Loft til kip

I køkkenet er loftet åbnet op til kip, hvilket giver en større rumfornemmelse. Trælisterne i loftet er behandlet med grøn linolie, som en replikation af naturen udenfor.
Image
Image

Husets hjerte

Husets køkkenalrum agerer omdrejningspunkt med sin centrale placering i boligen. Køkkenalrummet tilbyder forskellige former for ophold, hvilket skaber optimale forhold for samvær på tværs af aktiviteter.

Udover siddepladser ved spisebordet og højstole ved køkkenøen, er der skabt en hyggelig alkove, som udgør en niche i et indbygget opbevaringsmøbel.
Image

Gennemgående kig

Fra entréen er der skabt et langt kig gennem boligen mod det grønne haverum. 

Indbyggede opbevaringsløsninger præger passagen gennem boligen, hvilket bevirker et rent udtryk, samt dette uafbrudte kig, som kendetegner denne bolig.

Stuen

Stuen er en del af husets nye tilbygning. Et stort vindue skaber lysindfald og udsigt til haven, mens en bred vindueskarm skaber ekstra siddepladser, samt opbevaring underneden.
Image