OMBYG
Respektfuld renovering af 70'er arkitektur
Dette hus ligger på en villavej fra 70'erne. Arkitekturen har den samme formgivning, når man kører ned af vejen - derfor ønskede bygherre en respektfuld renovering, så lokalområdet forblev i samme ånd. Vi valgte derfor, at vinduerne skulle udskiftes for at forbedre indeklimaet, men holdte de samme mål, linjer og udseende. Haven er åben og smelter sammen med naboens.
Dette projekt var indstillet til Renoverprisen 2024 læs mere her
Lokation
Størrelse
Status
Kunde
Thy
205 m2
Afsluttet
Privat
UDSIGT
I husets hjerterum er der blevet monteret et stort vinduesparti, så naturen trækkes helt tæt på og ind i boligen. Den store indramning skaber udkig til naturens gang og de fire årstider, så man altid kan følge med i det smukke udenfor.
En genistreg indvendigt
Hos Nordpil Arkitekter har vi hjulpet bygherre med at danne rammerne for huset, men det er bygherre selv, der har indrettet det fantastiske hjem med varme, genbrugsfund og sans for detaljen.
Det var vigtigt for bygherre at bevare husets udtryk, da de ligesom os ser 70'er husene som en del af vores kulturarv.
Det var vigtigt for bygherre at bevare husets udtryk, da de ligesom os ser 70'er husene som en del af vores kulturarv.
Materialer
Bygherre udtaler selv om loftet i bolige: "Vores hus var ikke noget arkitektonisk vidunder, men de originale detaljer er en stor del af en tidslomme, som vi ikke må glemme. Fx. skiftede vi lofter, da vi ændrede planløsningen. Vi skiftede lofterne i samme format som de originale trælofter i de tidstypiske ru granbrædder, som man ofte så i Friis og Moltke husene. Her tilførte vi et sort kantbånd, for at få loftet til at syne "svømmende", det krævede en del arbejdstimer, men det hele værd visuelt."
rene materialer med respekt for naturen
Det var vigtigt for både os og bygherre, at der gennem hele projektet var fokus på bæredygtige materialer. Derfor er der i renoveringen brugt papiruldsisolering oven på træfiberbatts fremfor f.eks. Rockwool. Al maling er naturmaling og biodynamisk. Derudover er der brugt ærlige materialer som træ, lerfliser og stålelementer.