Tilbygningsprojekt udført i Aarhus i år 2015

Tilbygningsprojekt udført i Aarhus i år 2015

byg bæredygtigt

Det skal give mening

TILGANG
Bæredygtighed fylder meget i samfundsdebatten i disse år – og med god grund.

Der er nu global konsensus om, at vi skal agere nu for at nedbringe vores forbrug, hvad angår klimabelastningen. Her står byggeriet for 40% af CO2 belastningen, så det er naturligt et af de steder, hvor der kan gøres en stor forskel.  

Men hvad er bæredygtigt byggeri så egentligt?

Bæredygtighed er et begreb, der dækker bredt, og i sin oprindelige definition handler det om, at vi udvikler vores samfund uden at begrænse fremtidige generationers mulighed for at udvikle sig. Derfor er det for ensidigt at tale om at begrænse CO2 forbruget alene, da det alene omhandler miljøhensyn.

I Brundtland Rapporten fra 1987 defineredes bæredygtighed som et helhedssyn på miljømæssig bæredygtighed, men også økonomisk- og socialt.

Nordpil agerer ansvarligt

Vi har påtaget os vores samfundsansvar, og presser konstant på for at bæredygtige tiltag tilvælges i vore projekter. Vi er dog også praktikere og realister, så vi er bevidste om, at vi ikke med det samme kan omdanne hele byggeriet. For os handler det om at formidle og medvirke til den grønne omstilling projekt for projekt. Vi vil gerne ses som bæredygtigt byggeris forandringsagenter, der tænker stort, men starter småt – det er her vi mener at have en berettigelse, og at vi kan gøre en forskel.

Hvad kan vi så tilbyde?

Den største mulighed for at påvirke byggeriet sker i starten, så vores bæredygtighedsrådgivning understøtter dels bygherren i at definere visioner, målsætning og krav vedrørende bæredygtighed i et byggeprojekt i de indledende faser.

Herefter viderefører vi i de efterfølgende faser under projekteringen i at afklare omfang og indhold af de ønskede ydelser, der omsætter bygherrens ambitioner til konkrete løsninger.

Det er således målet med vores samlede indsats at fremme bæredygtighed i vores projekter og bidrage til en entydig forståelse af bæredygtighedsbegrebet.


KOMPETENCER
Vores medarbejdere har erfaring med miljøcertificering af byggeri, men vigtigst af alt, har vi erfaring i at vælge af bæredygtige løsninger. Vi søger ikke nødvendigvis den dokumenterede bæredygtighed, men har ambition om at vælge løsninger på niveau med certificeringskravene.

Kim Pretzmann Olesen og Bashar Hazim Nasouri har gennemført uddannelsen som Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri (Molio). Som bæredygtighedsrådgiver har vi ekspertise i at rådgive i processer til at opnå et mere bæredygtigt byggeri, herunder at udpege relevante certificerings- og mærkningsordninger samt at udføre livscyklus- og totaløkonomiske vurderinger (LCA og LCC).  

Kontaktformular

Fortæl os om dit projekt